3 tips til at finde de perfekte øreringe

Fra arbejdstøj og jeans til kjoler og stilletter. Et par øreringe kan bruges til enhver anledning og kan både løfte et outfit op med dets elegance og give det sidste touch til det neutrale outfit. Øreringe er fuld at udstråling og du kan med denne guide finde det helt perfekte par.

Vælg typen af øreringe

Der findes mange forskellige typer af øreringe, herunder creoler, ørestikker, perleøreringe og mange andre. Ønsker du, at øreringene springer i øjnene vil et par creoler være et godt valg. Hvis du ønsker et mere simpelt udtryk skal du gå med ørestikker, som lægger sig helt ind til øreflippen. Perleøreringe findes som både ørestikker og hængeøreringe. Fælles for dem er, at de er med til at fremhæve dit ansigt og få glimtet frem i dine øjne.

Vælg ud fra din ansigtsform

Hvis du er en person med en lige kæbelinje samt en hage der udgør en spids, anbefales det at vælge runde former til dine øreringe. På denne måde blødgøres de skarpe linjer af øreringenes former. Har du derimod et rundt ansigt er lange hængeøreringe et godt valg. Her sikrer du dig, at de bløde ansigtsformer får modspil af øreringenes længde. Det er også værd at overveje, om du ofte bærer øreringe med opsat hår, hvor øreringene bliver mere markante. Her er ørestikker et godt valg, således at smykket ikke er dominerende. Har du derimod ofte dit hår løst, vil et par mere markante øreringe være klædelige.

Køb smykker af god kvalitet

Når du er på jagt efter det perfekte par øreringe er det ærgerligt, hvis glæden bliver kort grundet dårlig kvalitet. Undersøg derfor mærket på øreringene godt inden du køber det og vær opmærksom på, hvordan de kan plejes så levetiden bliver længst muligt. På denne måde kan de perfekte øreringe blive et smykke du bærer i mange år.